Terapi

Hvis man sidder fast i nogle svære mønstre eller blot har brug for sparring, kan det være en god idé at få noget terapeutisk hjælp.

Jeg tilbyder ikke terapi i øjeblikket, men jeg kan på det varmeste anbefale mine søde og dygtige kollegaer på Center for Familieudvikling.
De arbejder seriøst og på et forskningsbaseret grundlag og har tillige en meget menneskelig og kærlig tilgang til de par, de møder.

Jeg kan desuden anbefale alle at tage et Par-tjek. Se mere på par-tjek.dk

De fleste går regelmæssigt og forebyggende til tandlægen for at få et eftersyn, fordi vi ønsker at have sunde tænder i mange år. Hvis vi ikke gjorde dette, ville der være risiko for, at der ville opstå huller og betændelse på et tidspunkt.

Desværre er der også en stor risiko for, at der opstår problemer i vores parforhold, når vi er sammen i mange år. Forskning viser desværre, at tilfredsheden med vores parforhold falder over tid, og skilsmissestatistikken taler sit eget tydelige sprog: Det er vanskeligt at bevare et sundt og trygt parforhold.

Et Par-tjek skaber mulighed for, at I som par kan standse op og reflektere over jeres parforhold med kvalificeret hjælp og en velafprøvet metode. Et Par-tjek giver information om jeres parforhold lider under nogle af de mest almindeligt forekommende vanskeligheder, så I kan tage hånd om dem på en god måde – mens I stadig elsker hinanden. Desuden retter et Par-tjek fokus på jeres parforholds styrker, hvilket mange par desværre glemmer at gøre med tiden.

Se mere på familieudvikling.dk